Et speciale om de lysåbne § 3 områders tilstand

By thomashellesen

Specialet med titlen “De lysåbne naturtypers tilstand uden for Natura 2000” (med undertitlen “En analyse og diskussion af den manglende pleje af de lysåbne § 3 områder uden for Natura 2000″) blev færdigt i oktober 2008.
Kort beskrevet handler specialet om de lysåbne § 3 områder, især dem uden for Natura 2000. Fokus er primært rettet mod at undersøge, hvilke problemstillinger der er omkring vedligeholdelsen/plejen af arealerne. I den forbindelse behandles bl.a. følgende emner:
- hvilken lovgivning gælder og hvilken betydning har det for arealernes tilstand (fx NBL’s §3, fredning, mv.),
- hvilke driftsmæssige problemstillinger er der omkring pleje med kvæg, 
- hvilken rolle har kommunerne og hvilke muligheder for pleje har de,
- hvilke tilskudsmuligheder er der i relation til landbrugspolitikken og hvilken betydning har det (inkl. MVJ-ordningens betydning)
Derudover forsøges det også vha. GIS at lave en opgørelse over hvor meget af vores § 3 natur der er omfattet af plejeforpligtigelser, og hvor meget der er afhængig af lodsejernes pleje. GIS-analyserne omfatter også opgørelser over hvor meget § 3 natur der ligger inden for Natura 2000, er fredet, statsejet, kommunalt ejet, omfattet af MVJ, m.m.

Formålet med at lægge specialet på denne blog er først og fremmest, om end lidt forsinket, at gøre indholdet tilgængeligt og dermed søgbart.

I første omgang har jeg ikke nogen videre ambitioner med bloggen andet end at gøre specialet tilgængeligt.

I menuen ude til højre (under Indhold på bloggen) er der forskellige muligheder for at orientere sig i specialet, fx kan du linke dig videre til resume, konklusion, indholdsfortegnelse og det samlede speciale.

Eventuelle spøgsmål vedr. specialet kan rettes til undertegnede.

Thomas Hellesen
thomashellesen(snabel-a)gmail.com

September 2009

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Skriv en kommentar